ANNONCE
En tom lagerhal kan være bedragerisk. Gulvet er frit, loftshøjden ser imponerende ud, og på en plantegning virker det forholdsvis enkelt at tegne rækker af reoler ind. Først når varerne flytter ind, viser det sig, om indretningen faktisk fungerer.
For paller, kasser med små komponenter og seks meter lange stålprofiler har ikke meget tilfælles. De optager plads på forskellige måder og stiller forskellige krav til både opbevaring og håndtering.
Derfor bør valget af lagerinventar ikke begynde med spørgsmålet: Hvor mange reoler kan vi få plads til? Et bedre udgangspunkt er: Hvad skal vi opbevare, og hvordan skal vi arbejde med det?
Kortlæg varerne før reolerne
Det første skridt er at skabe overblik over lagerets varetyper. Det lyder enkelt, men i mange virksomheder er sortimentet så forskelligartet, at én type reol sjældent er den optimale løsning overalt.
Pallegods egner sig eksempelvis til en anden opbevaringsform end langgods. Mindre varer, som plukkes manuelt flere gange dagligt, stiller igen andre krav til placering og tilgængelighed.
MAS-HØVIK arbejder med forskellige former for professionel lagerindretning, herunder pallereoler, grenreoler og mezzaniner. Virksomheder, der skal danne sig et bredere overblik, kan derfor orientere sig om inventar til lager på mas-hoevik.dk og efterfølgende vurdere løsningerne ud fra deres konkrete vareflow og bygning.
Inden der vælges systemer, er det nyttigt at registrere:
- varernes dimensioner og vægt
- hvor store mængder der normalt er på lager
- hvor ofte de enkelte varer tilgås
- hvordan varerne kommer ind og forlader lageret
- hvilket håndteringsudstyr der anvendes
- om sortimentet forventes at ændre sig.
Det giver et bedre beslutningsgrundlag end alene at tage udgangspunkt i det nuværende antal pallepladser.
De mest brugte varer skal ikke nødvendigvis stå længst væk
Når varerne først er kategoriseret, bliver deres placering næste spørgsmål. Her kan plukfrekvens være mindst lige så interessant som størrelse.
En vare, der håndteres 30 gange om dagen, bør normalt ikke placeres, så medarbejderen hver gang skal bevæge sig gennem hele lageret. Omvendt kan varer med meget lav omsætningshastighed ofte placeres på mindre attraktive lagerpositioner uden nævneværdig betydning for driften.
Det er princippet om at lade lagerets indretning følge arbejdet.
Samtidig skal transportveje og adgangsforhold tænkes ind. Trucks kræver plads til at manøvrere, og områder med gående medarbejdere skal indrettes med sikkerheden for øje. En ekstra reolrække kan se attraktiv ud på tegningen, men hvis den skaber flaskehalse i den daglige trafik, er de ekstra lagerpladser ikke nødvendigvis nogen gevinst.
Det samme gælder højden. Høje reoler eller en ekstra lageretage kan udnytte bygningens volumen bedre, men kun når varer, håndteringsudstyr, konstruktion og arbejdsgange passer til løsningen.
Godt lagerinventar skal kunne følge virksomheden
Et lager bliver sjældent ved med at se ud, som det gjorde på åbningsdagen. Nye produkter kommer til, andre forsvinder, og forholdet mellem hele paller og mindre pluk kan ændre sig.
Det taler for at tænke fleksibilitet ind fra begyndelsen. Det betyder ikke, at alle tænkelige fremtidsscenarier skal bygges ind i lageret. Men hvis sortimentet ændrer sig ofte, er det relevant at undersøge, hvor nemt indretningen kan tilpasses inden for systemets dokumenterede rammer.
Sikkerheden skal følge med. Reolernes bæreevne skal passe til belastningen, og ændringer af bærende lagerinventar bør ikke foretages på baggrund af et skøn. Producentens dokumentation, belastningsoplysninger og relevante krav skal respekteres, ligesom beskadigelser bør håndteres korrekt.
Den mest effektive lagerhal er derfor ikke nødvendigvis den, hvor hver eneste kvadratmeter er fyldt. En del af pladsen skal bruges på at kunne arbejde. Når varetyper, omsætningshastighed og håndtering får lov at bestemme indretningen, bliver lagerinventaret ikke bare et sted at stille varerne – det bliver en aktiv del af den måde, virksomheden får dem ind, finder dem igen og sender dem videre på.
